Kaffemøde om flash storage til Oracle

På vores kaffemøde den 12. november 2014 har vi inviteret Cloudiio A/S til at fortælle om deres flash-baserede teknologi, der skal afløse harddiskene og gøre hverdagen lettere for både DBA og storage administrator.

De lover Oracle svartider på under 1 millisekund, og det lyder jo altid tillokkende. Emner på mødet er:

  • Hvad PureStorage All-Flash kan gøre for din Oracle-database
  • Hvor enkelt din database kan blive 5-10 gange hurtigere
  • Hvem er Pure Storage og hvad gør de anderledes
  • 5 måder hvorpå Pure Storage gør din hverdag nemmere
  • Hvordan du får enklere og hurtigere arbejdsprocesser ved Oracle udvikling og test
  • Oplev et Pure Storage system i drift. Prøv GUI

Du velkommen til at tage din storage administrator med – også selvom han/hun ikke er medlem. Tilmelding på http://www.doug.dk/events/kaffemoede-om-purestorage-all-flash/ eller til tilmeld@doug.dk

1 thought on “Kaffemøde om flash storage til Oracle

  1. Christian Bastlund, DOUG bestyrelsen

    Kort referat af kaffemøde 12.11.2014 om flash storage

    Fokus til dette møde var, hvordan du får enklere og hurtigere arbejdsprocesser ved Oracle udvikling og test.

    Pure Storage er et firma, som står bag en ny hardware storage teknik. Den kan tænkes som en “gigantisk RAM disk”, der ikke bygger på mekaniske I/O læse/skrive arme. Denne hardwarekonfiguration giver, udover hastighed selvfølgelig, fordele med inkrementel versionering, herunder dannelse af konsistente back-ups og kopimiljøer. På mange måder ændrer det den traditionelle arbejdsdeling mellem DBA’er og hardwarefolket.

    Den overraskende indfaldsvinkel fra oplægsholderne var: Hvordan kan I, de tilstedeværende Oracle DBA’er og udviklere, forestille jer, hvordan I kan få gavn af Pure Storage?

    Dette medførte en meget spændende og mangfoldig faglig drøftelse, hvor det kom frem, at DBA’en næppe bliver arbejdsløs, men ting kan gøres på en bedre måde, og – overraskende, måske – at det kan udformes, så hver udvikler får lang bedre muligheder for at skabe sig sine egne test-, udviklings- og debuggingmiljøer uden de pladskrav, tidsforsinkelser og kommunikationsveje som hidtil.

    Den danske forhandler er Cloudiio A/S ved Thorkil Hansen

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.