Tag-arkiv: DBA

De autonome (databaser) kommer

DOUG inviterer til kaffemøde 7. november om Autonomous Database, der kommer til at ændre DBA’ens (og DBA’ens chefs) hverdag.

I Danmark forbinder vi ikke altid ordet “autonome” med noget positivt, men Oracle gør! Først kommer Oracles Autonomous Datawarehouse, og senere Autonomous Transaction Processing… og alt sammen foregår i skyen. Og mens man i snart to årtier har forudset DBA’ens endeligt, så er der måske nu endeligt noget om snakken. Hvis du er DBA, har du akut brug for at vide, hvad Autonomous kommer til at betyde for dig.

Kom og hør et spændende oplæg ved Mogens Nørgaard med input fra selveste Cary Millsap og Dan Norris 7. november klokken 14.30 til 16.30 på Café Skjolds Plads, der ligger på Skjolds Plads lige ved Metrostation Skjolds Plads. Der vil være mulighed for at købe kaffe, the, sodavand, vin og øl undervejs og efter – nogle af deltagerne vil formentlig have brug for noget at styrke sig på…

Tilmelding på Meetup.com: https://www.meetup.com/Danish-Oracle-User-Group/events/266013511/