Oracle BI vs. Microsoft BI – hvem vinder? Og hvad er alternativerne?

Vi gentager successen fra vores forrige kaffemøde og holder et mere efter samme model. Det bliver 16. december fra 14.30 til 16.30 på cafeen Skjolds Plads, lige ved metrostationen Skjolds Plads.

Denne gang er emnet BI: Bliver det Oracle eller Microsoft der vinder? Og hvad er alternativerne. Vi får lige som sidst en indledning af Mogens Nørgaard, og derefter har vi forbindelse til Mark Rittman, der nok er verdens førende ekspert på området, og til Kelly Pot’vin og/eller Tim Gorman, der også begge er medlem af OakTable Network og eksperter på både Oracle- og Microsoft-siden.

Program:
1430: Velkomst & indledning ved DOUG/Mogens Nørgaard, Nordic Data Intelligence.
1500: Samtale (remote) med Mark Rittman.
1530: Samtale (remote) med Kellyn Pot’vin og/eller Tim Gorman.
1600: Åben debat og afrunding.

Mark Rittman er CEO for Rittman Analytics og tidligere stifter/CEO af Rittman Meade. Han har arbejdet intenst i mange år med BI både i forhold til Oracle-teknologi og en del alternativer. Han anses for at være en af verdens absolut førende eksperter på feltet. Han har udgivet et meget stort materiale i form af blogs og podcasts. Han bor til daglig i Brighton, UK. Han er medlem af The OakTable Network.

Kellyn Pot’vin og Tim Gorman er gift og arbejder for hhv. Microsoft Azure og Delphix. Tim har skrevet nogle af de første Datawarehousebøger for Oracle-folk og begge har udover deres meget lange Oracle-mæssige baggrund også en meget stor viden og erfaring med Microsoftteknologier på området. De er begge medlem af The OakTable Network.

Nordic Data Intelligence giver kaffe, og der er mulighed for at købe juleøl og andet godt.

Tilmelding på https://www.meetup.com/Danish-Oracle-User-Group/events/266827371/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.