Forfatterarkiv: Sten Vesterli

Generalforsamling 2018 + APEX 5.2 New Features

Husk der er ordinær generalforsamling i Danish Oracle User Group tirsdag 20/3 kl. 15. Kom og hør nyt fra Oracle-verdenen og fortæl bestyrelsen hvilke emner, DOUG skal beskæftige sig med.

Efter generalforsamlingen vil Martin Nielsen fortælle om sine erfaringer med de nye funktioner i APEX 5.2.

Af hensyn til bestilling af forplejning, beder vi dig tilmelde dig (eller alternativt på tilmeld@doug.dk) senest fredag 16/3.

Generalforsamlingen afholdes hos Oracle, Metalbuen 66, Ballerup.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Se mere her.

Mød Oracle opgraderings-guru Mike Dietrich

SimCorp inviterer i samarbejde med DOUG til et fyraftensmøde med Oracle’s opgraderings-guru Mike Dietrich, hvor han vil tale om Oracle 12.2 opgradering. Fokus bliver på best practice for opgradering og hvordan man sikrer stabil performance efter opgraderingen. SimCorp eksperter deler også ud af deres erfaring med tips og tricks fra opgradering af mere end 100 databaser til 12.2.

Foredraget er på engelsk og holdes hos SimCorp 7. marts 16.30-18.00. Læs mere på https://www.simcorp.com/en/about/events/oracle-upgrade-event.

Begrænset antal pladser. Tilmelding til SimCorp på sign-upMarch7@simcorp.com.

Præsentationer fra DOUG-dagen

Her er de fleste af præsentationerne fra DOUG-dagen 23. oktober 2017:

Gratis workshop om Edition-Based Redefinition

Edition-based redefinition gør det muligt at opgradere en database-applikation uden nedetid. Efter opgraderingen kan brugerne tilgå versionen af databasen både før og efter opgraderingen, og når alle sessioner er færdige med den gamle version, kan denne stoppes.

Denne heldags masterclass holdes af Bryn Llewellyn himself. Bryn var med til at designe EBR og har holdt utallige præsentation om produktet.

Du ville normalt skulle betale Oracle University Masterclass pris for en heldags event med Bryn, men hos DOUG er denne event gratis! Skynd dig at melde dig til – der er begrænset antal pladser.

Programmet klar til DOUG-dagen 23. oktober

Så har vi programmet klar til DOUG-dagen. Som sædvanlig har vi mange interessante emner og fremragende talere fra ind- og udland. Se programmet nedenfor og tilmeld dig her.

0900-0930 Registrering og morgenmad
0930-0945 Velkomst
0945-1045 Heli Helskyaho: The basics of Machine Learning
DBA-spor Udvikler-spor
1100-1200 Uldis Karlovs-Karlovskis and Arturs Kovalenko: One DevOps platform for IT and Business – is that even possible? Milomir Vojvodic: GDPR – ‘once in a generation’ opportunity for data and application services governance strategy
1200-1300 Frokost
1300-1400 Inger Jørgensen: SQL Developer for DBAs Martin B. Nielsen: SQL Developer, Low Code and APEX Applications
1410-1510 Heli Helskyaho: Big Data and the Multi-model Database Sten Vesterli: APEX, ADF, or VBCS? A real-life application built in the three tools
1510-1540 Kaffepause
1540-1640 Martin Jensen: Multi-Tenancy on 12.2 Kim Berg Hansen: Analytic Views in Oracle Database 12.2: The Virtual Cube
1650-1720 Steen Bartholdy og Sten Vesterli:
Nyt fra OpenWorld
1730-2000 Fælles middag

Årets DOUG-dag bliver mandag 23. oktober

Reservér allerede nu mandag 23. oktober til årets store brugergruppe-event, DOUG-dagen.

Det bliver ligesom sidste år en hel dag med danske og udenlandske eksperter i Oracle – database, udvikling og måske også en smule cloud.  Vi har inviteret Oracle ACE Directors Heli Helskyaho og Frits Hoogland, og supplerer med en række danske talere. Det endelige program er under udarbejdelse, men du kan godt melde dig til allerede for at sikre dig en af de 100 pladser til denne super event.

Erfaringsudvekslingsmøde 6. september 15-17

Vi gentager successen med uformelle erfaringsudvekslingsmøder uden foredragsholder og PowerPoint. Der bliver mulighed for at fremlægge sine egne aktuelle udfordringer eller spørge om Oracle-relaterede emner, man gerne ville vide mere om.

Tilføj gerne kommentarer nedenfor om hvad du godt kunne tænke dig at diskutere.

Hvis du gerne vil have at der er kaffe og vand til dig også, bedes du tilmelde dig her.

Erfaringsudvekslingsmøde 16. maj

Vi har i bestyrelsen besluttet at afholde nogen lidt mere uformelle erfaringsudvekslingsmøder. Det bliver uden foredragsholder og PowerPoint, men til gengæld med mulighed for at fremlægge sine egne aktuelle udfordringer eller spørge om Oracle-relaterede emner, man gerne ville vide mere om.

Det første bliver hos Oracle 16. maj kl. 15 til 17. Tilføj gerne kommentarer nedenfor om hvad du godt kunne tænke dig at diskutere, og tilmeld dig her eller til tilmeld@doug.dk.

Referat af DOUG generalforsamling 2017

Der blev afholdt ordinær generalforsamling i DOUG 8. marts 2017.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra formanden
  3. Beretning(er) fra evt. udvalg/grupper
  4. Fremlæggelse af regnskab
  5. Forslag fra bestyrelsen
    – Det kommende års budget
    – Fastlæggelse af kontingent
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelse
  8. Valg af revisorer
  9. Eventuelt

Ad 1)

Steen Vincentz Jensen blev valgt. Generalforsamlingen er lovligt indvarslet.

Ad 2)

Aktiviteter i året der gik:

  • August: Oracle SE med Ann Sjökvist
  • Oktober: DOUG-dag
  • November: Forms Roadmap
    – Grant Ronald fra Oracle
    – Michael Ferrante fra Oracle på video
    – Robert Johannesson fra Softbase
  • Januar: APEX-møde

Europæisk samarbejde

  • EMEA Oracle Usergroup Council
  • Fælles stemme overfor Oracle
  • Lære af hinanden
  • Oracle-sponsoreret møde i Bukarest i juni
  • DOAG-sponsoreret møde i Nürnberg i november (før deres konference)
  • Fælles EOUC magasin: http://www.ORAWORLD.org

DOUG i tal

  • 589 medlemmer
  • 480 aktive (på mailinglisten)
  • “Open rate” for vores mails: 35-50%
  • 72 tilmeldt DOUG-dag
  • 28 tilmeldt Forms Roadmap
  • 26 tilmeldt Oracle SE
  • 9 tilmeldt APEX møde
  • 9 tilmeldt generalforsamling

Ad 3)

Der er pt. ingen udvalg eller grupper

Ad 4)

Regnskab fremlagt. (Resultatopgørelse, Balance)

Det blev bemærket at 20.000 kr. er dyrt for en ekstern taler, og det giver mindre tid til sessioner.

Regnskabet godkendt.

Ad 5)

Budget fremlagt og godkendt.

Kontingentet fastholdes på nuværende niveau: Nul kroner.

Ad 6)

Ingen indkomne forslag.

Ad 7)

Bestyrelsen genvalgt:

  • Charlotte Hansen
  • Dimitri van de Ven
  • Ken Holmslykke
  • Sten Vesterli
  • Steen Bartholdy
  • Tove Horn

Kurt Jensen valgt som suppleant.

Ad 8)

Lone Aalekjær genvalgt som revisor

Ad 9)

Det blev foreslået at holde kaffemøder som aftenmøder med pizza. Det ville kræve at et medlem lagde lokaler til, for vi kan ikke være hos Oracle efter kl. 17.

Send gerne forslag til emner til bestyrelsen.

Det blev foreslået at DOUG skulle oplyse mere om andre Oracle brugergruppe events i Europa.